vintercup 2016-2017

Fusion Sport MTBO vintercup 2016-2017 er færdigkørt.

 

Tak til alle deltagerne, som har vist os den tillid at deltage i vore arrangementer.

 

Tak til vore sponsorer, som gør det muligt at uddele præmier som gør hele cuppen endnu mere attraktiv og spændende. Vi opfordrer til, AT DU VED ENHVER GIVEN LEJLIGHED STØTTER DEM NÅR DU DISPONERER I NYT MATERIAL. TAK! SE LINKS NEDENFOR. Tak til arrangørene og tak til styregruppen og alle styregruppens medhjælpere. Uden dem ingen vintercupnord.dk.

 

Sæsonen har på alle områder været en success med deltager rekord. Herligt at få bekræftet, at alle de mange timer som vi bruger på arrangementet også bliver påskønnet. I alle tilfælde hvad deltagerantallet angår.

 

Takket være den frivillige arbejdskraft scorer de enkelte arrangører et pænt overskud. En mindre del af startafgiften disponeres af styregruppen til forskellige formål. Alle med det formål, at gøre vintercupnord.dk til et endnu bedre stævne. Hvis du, og eller din klub, skulle få lyst til at blive arrangør så læs her.

 

Vi har et mindre problem med at få spørgsmålene på det "rigtige niveau". Det burde egentlig ikke være så svært hvis man læser Jan Møllers indlæg "Det gode vintercup MTBO spørgsmål". Arrangørene har måske overset disse "guldkorn?". Kommende arrangører skulle måske skele lidt til "disse vise sten?". Ikke for at tage modet fra nogen. Eller for den sag skyld at klandre nogen. Eller gøre mig selv klog, men prøv f. eks. at stille Google "dit spørgsmål"?. I rigtig mange tilfælde, vil du opleve, at der er "alt for mange alternativer", og det duer bare ikke vel?

 

Webberen er, ligesom alle andre redaktører, en kritisk person. Han har magten over pennen, og han søger, ligesom andre ansvarlige for vintercpnord.dk, konstruktive kommentarer og forslag til forbedringer. Tak!

 

Jeg har erfaret, at der vil blive arrangeret en Sommercup 2017. Det hører jeg sikkert noget mere om på et tidspunkt. Indtil da: Tak for nu. Vi ses før vi aner!

 

Per webber

____________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

29. oktober 2016 - 19. november 2016 - 10. december 2016 - 21. januar 2017 - 11. februar 2017 - 18. marts 2017

 

Etape 1 (29. oktober 2016): Aacrm har påtaget sig rollen som arrangør af denne etape. Aacrm sluttede sidste sæson af med et kanon arrangement i Vaarst. De kan det der med vintercups, men har også mange års erfaring at trække på.

 

Etape 2 (19. november 2016): Har Jørgen Høll, CCH og hans engagerede mandskab med bl. a. Palle & Esben (mine kære konkurrenter!) som arrangør. CCH debuterede sidste sæson i Hirtshals og Lilleheden Plantage med stor succes.

 

Etape 3 (10. december 2016): Med VCM som arrangør. En ihærdig arrangør med tidligere nok så berømte etaper. Bl. a. Halkær i 2014/2015.

 

Etape 4 (21. januar 2017): Med Gitte og Flemming som arrangør. Sidste sæsons arrangør af "det eneste rigtige" vintercup ræs med høj sol, frost og masser af herlig hvid ren sne.

 

Etape 5 (11. februar 2017):Arrangerer Jørgen og Peter med Fjerritslev som udgangspunkt. Sidste års arrangør i Dronninglund. En kanon etape! Jørgen beretter om 2017 etapen: "Det kommer til at foregå fra Fjerritslev Gymnasium. Nyt terræn med både skov og åben landskab".

 

Etape 6 (18. marts 2017): Har Rold Skov OK, som stod for premieren fra Skørping Skole sidste sæson, som arrangør. Forhåbentlig i herlige Rold Skov!

 

 

En stor tak til de kommende arrangører, sponsorene og styregruppen som har fået det hele til at hænge sammen.

Bemærk: Vi har fået en ny sponsor Vendelbo Cykler. Klik ind på logoet nedenfor og nyd hans hjemmeside.

Nu glemmer du forhåbentlig ikke at støtte vore andre trofaste sponsorer Fusion Sport & Møller Sport.

Alle 3 fortjener din fulde attention. Tak!